Velkommen til Klintegården
Vi er et tilbud efter Servicelovens § 104, 107 og 108 om kortere og længerevarende bolig og aktivitet til mennesker med sindslidelser.
Vi har en bred vifte af kompetencer, som gør det muligt at arbejde med differentierede indsatser i rehabiliteringsforløbene. Vi har ekspertisen til at tage imod borgere i udslusnings-processen fra behandlingspsykiatrien, og samtidig har vi kapaciteten til at håndtere borgere med en anden grad af kompleksitet i deres problemstillinger.
Klintegården ligger i Frederikssund i grønt, roligt nærmiljø tæt på S-tog stationen, butikker, caféer, biograf og kulturelle tilbud. Samtidig er der kun få kilometer til skov, vand og strand.